torsdag den 5. december 2013

Majsvafler

Disse vafler er rigtig lækre og helt uden mælk. De er gode til både folk der har mælkeallergi og til dem der ikke har.

Har du problemer med æg kan de udelades. Du skal så bare ikke komme så meget mel i.

Portionen er stor nok til 4 sultne personer.

2 store dåser majs
4 æg
1 stor dåse kokosmælk
1 spsk sukker
1 tsk kanel
Lidt vanillepulver
1 tsk bagepulver
1/2 dl smagsneutral olie
Ca 6 dl mel

Blend eller kør i foodprocessoren til dejen har tilpas konsistens. Du vælger selv om du vil have rustik eller glat dej.

Varm vaffeljernet op og pensel med smeltet kokosolie. Bag til vaflen er sprød udenpå og blød indeni.

Server med marmelade og evt sukker.



fredag den 1. november 2013

Kaninleverpostej med bacon og portvin

Vi lavede leverpostej sidst vi slagtede kaniner. Denne portion er lavet af fem kaniner.

500 g lever
100 g fedt/spæk
5 hjerter (kan udelades)
150 g bacon
2 spsk hvedemel
2 løg
2 æg
2 tsk salt
0,5-1tsk peber
2 dl mælk (vi brugte soyamælk)
0,5 dl portvin

Det hele blendes godt til ensartet konsistens, og hældes i forme.
Vi brugte 2 x 0,7 dl aluforme.
Bages ca 1 time ved 200º

Vi synes at det smagte godt, men vi kunne godt tænke os lidt mere krydderi næste gang.
Måske lidt ekstra bacon og portvin og evt noget muskatnød.

Der kan også bruges lever fra andre dyr, men så passer navnet jo ikke længere ;-)

tirsdag den 8. oktober 2013

Faster Gittes små pizzabrød

1 ds flåede tomater el. hakkede
1 flûte 50 cm eller små mini flûtes
25 g smør
1 finthakket løg
1 fed knust hvidløg
1 spsk tomatketchup
1 tsk tørret basilikum
1/4 tsk groft salt
friskkværnet peber
100 g skinke i tynde strimler
100 g revet ost

Kom tomaterne i en skål og hak dem groft.  Hæld dem til afdrypning i en sigte. Skær flûten over i 4 stykker og del på langs. Smør de 8 halve stykker brød med smør.
Bland de afdryppede tomater med løg, hvidløg, ketchup, basilikum, salt og peber.
Fordel blandingen på flûtestykkerne. Læg herpå skinke og ost.
Gratiner brødene midt i ovnen ca. 10 min. ved 225º.
__________

Fra vores (Peter Plys) notesbog med venners opskrifter. Vi fik bogen da vi blev gift ♡

Fætter Mikas kanelsnegle

20 stk

Dej:
1,5 dl mælk
50 g margarine
25 g gær
1/4 tsk salt
1 spsk sukker
ca 5 dl hvedemel

Fyld:
50 g margarine
1/2 dl sukker
1/2 spsk kanel

Smelt margarinen, tag gryden af varmen og tilsæt mælken.
Rør gæren ud i mælken. Rør salt sukker og mel i.
Ælt dejen godt igennem.  Tænd ovnen på 200 º.
Drys lidt mel på bordet og rul dejen ud med kagerullen,  til den måler ca 25x50 cm.

Rør fyldet sammen i en skål. Smør fyldet på dejen med en paletkniv.
Rul dejen sammen på langs, ligesom en roulade. Skær den i 20 skiver.
Læg skiverne på en plade med bagepapir. Stil sneglene til hævning et lunt sted ca. 20 min.
Bag sneglene på midterste ovnrille ca. 15 min.
__________

Fra vores (Peter Plys) notesbog med venners opskrifter. Vi fik bogen da vi blev gift ♡