tirsdag den 28. december 2010

Koldhævede boller

De er nemme, gode og meget mættende.

Denne portion passer til ca. to plader.

1 liter vand (koldt)
En kvart pakke gær
1 spsk groft salt
2 spsk honning
500 gram havregryn
600 gram hvedemel

Vand, gær, salt og honning røres. Havregryn i og røres. Til sidst røres melet i. Bliver en klistret masse. Hæver i køleskab mindst 8 timer, men kan stå i op til 5 døgn.

Sættes på plade med våd ske. Bager ved 200 grader i 25-30 minutter.

Du kan bage en portion, og lade resten af dejen stå i køleskab til dagen efter eller flere dage efter.

De er grove, lækre og nemme.

God fornøjelse!

1 kommentar:

  1. Super lækre boller... Kan spises som de er eller med lidt smør - mums.... Har bagt dem for første gang her til morgen til min datters børnehave. Det er absolut ikke sidste gang ;)

    SvarSlet