Hannes grovboller
20 stk
Ingredienser:
125 g 5-kornsblanding
3½ dl vand
1½ dl mælk
50 g gær
3 spsk sukker
2 tsk salt
1 æg
½ dl olie
500 g mel
Vand og kerner koges ved svag varme i 10 min. og afkøles til fingervarmt. Heri opløses gæren og de øvrige ingredienser tilsættes. Dejen skal være så blød at den kan røres med en ske. Dejen sættes til hævning 30 min. Rør dejen igennem og sæt den i klatter på en bageplade med to skeer. Efterhæver i 30 min. og bages midt i ovnen ved 220 gr. i 10-12 min.
Vidunderlig nemme boller der holder sig bløde og lækre
Opskriften er fra www.anjasopskrifter.dk
-----------------
Så er bollerne prøvet, og de var virkelig nemme og meget lækre og luftige. De kunne snildt serveres både dag et, to, tre og fire.
Mandens kommentar efter tre dage: Nu begynder de at være ligesom dem man køber i supermarkedet. YES! Det er da lækkert. To dage med lækkert hjemmebag, og to dage med alm. brød af den samme portion dej.
----------
De var så gode at de måtte prøves igen.
Note to self: Lad være med at føntørre hår mens de er i ovnen. Man kan ikke høre minuturet. De fik 5 minutter for lang tid og var meget mørke. Doh! Men de kunne nu fint spises alligevel, bare ikke 4 dage efter.
.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar